Marts betyder som regel, at foråret er på vej. Og forårets første tegn betyder som regel, at et nyfunden glæde og overskud er på vej. Men jeg er i skrivende stund meget træt. Jeg har ikke haft én weekend hele året, hvor jeg ikke havde planer. Skønne planer! Men som den introverte homebody jeg er, så begynder det også at tage lidt på kræfterne. Så det handler om at finde de små øjeblikke til at slappe af og nyde livet. Og det bliver jeg heldigvis bedre til.
Læst
Det utilsigtede tema denne måned er: korte lydbøger. Men vi starter et andet sted: Parable of the Sower af Octavia E. Butler. Det er en dystopisk fremtidsroman fra 1993, der finder sted i 2024. Jeg er altid vild med gamle fremtidsromaner, der finder sted i vores tid, og efter at have fået Parable of the Sower beskrevet som “foruroligende korrekt”, rykkede den hurtigt til toppen af min TBR-liste. Jeg har virkelig mange positive ting at sige om bogen, men “foruroligende korrekt” er (måske heldigvis” ikke nogen af dem.
Vi følger Lauren Olamina, som vokser op i en religiøs familie i et samfund, hvor alle ressourcer er en mangelvare: vand, mad, tøj, politiets tilstedeværelse, politikernes interesse… Uden for byens pansrede mure hærger lovløsheden, men alligevel drømmer Lauren om at rejse fra byen i håbet om at finde et sted nordpå, hvor civilisationen ikke er gået helt i opløsning, mens hun digter på hendes egen nye religion. Selvom verden er noget mere dyster end virkelighedens 2024, er beskeden om kapitalismens indflydelse på samfundet både klar og meget relevant for i dag, og selvom den er skrevet gennem forholdsvist nøgterne dagbogsnotater fra den pragmatiske Lauren, er det en meget rørende og smertefuld fortælling.
Parable of the Sower er den først i en serie på to, så efter at være færdig med den første i en serie af to, og selvfølgelig reserverede jeg efterfølgeren Parable of the Talents på Libby, med det samme jeg var færdig med den første. Men der er lidt ventetid. Det er derfor, resten af måneden er blevet fyldt af korte lydbøger, for jeg skulle jo nødig være midt i et langt epos, når den bliver tilgængelig.
Mente I Det? af Thomas Korsgaard er måske nærmere et essay end en roman, om en ung mand og om de psykiske følger, han oplever i tiden efter et overfald. Skal læses, hvis man ikke tror, der er homofobi i Danmark, hvis man gerne vil have et dybere indblik i queer personers oplevelse af stigmatisering og diskrimination eller hvis man gerne vil være mindre alene med sine egne oplevelser. Eller man bare gerne vil læse en god kortroman. (25 min lang)
Penge På Lommen af Asta Olivia Nordenhof er den første del af romanføljetonen Scandinavian Star, der har mordbranden på Scandinavian Star som et gennemgående motiv. Jeg var virkelig vild med nogle dele af bogen, primært når vi fulgte karakteren Maggie (Kurt fik jeg sgu aldrig sympati for), men selvom der var dedikeret et forholdsvist langt stykke om Scandinavian Star, havde jeg svært ved at se sammenhængen mellem færgens mordbrand og fortællingen om det ældre ægtepar. Stadig en god læseoplevelse, men det kommer lidt i bølger. (2 t og 45 min lang)
Ramt af Ingenting af Ida Jessen handler om tab. Mere præcist handler det om hjertesorg, men meget af tiden føles det næsten som at læse om døden. Det virker måske lidt melodramatisk, men enhver, der har oplevet hjertesorg, kan sikkert nikke genkendende til, at når man står midt i det, så føles det også næsten som det samme - samtidig med, at man nærmest ikke tør vise sorgen på samme måde, for man er vel en strong, independent (wo)man. (45 min lang)
En forunderlig begravelse af Thomas Brigsted er en humoristisk roman om en mand, der får at vide, at han skal dø og giver sig til at planlægge sin egen begravelse. Af frygt for at lyde som en ufatteligt tør kiks, så er jeg faktisk virkelig ikke fan af humoristiske romaner, så jeg ved ikke hvorfor, jeg tænkte, jeg skulle læse denne. Lad os bare sige, jeg har ikke fundet undtagelsen for min tørre aversion endnu. Men den er sikkert godt, hvis man er til den slags! (3 t og 49 min lang).
Jeg har stadig en lille liste af korte lydbøger, der venter på mig, indtil Parable of the Talents bliver klar, men hvis du har nogle anbefalinger til korte-ish lydbøger på e-reolen, så tag lige og skriv en kommentar!
Liket
Også uden for litteraturens verden har jeg holdt mig til forholdsvis “let” underholdning. Jeg har nemlig spillet en masse Sims. Normalt er jeg ikke typen, der køber udvidelsespakker til Sims, for jeg spiller det slet ikke nok til, at det er pengene værd. Men med den nyeste pakke Business & Hobbies kan man åbne en lille forretning i sit eget hjem - og man kan blive tattovør! Og at drive min egen tattoo shop og få mine simmere til at give hinanden tosse-mange tatoveringer, jeg ikke har råd til i virkeligheden, det er åbenbart lige den type eskapisme, jeg har brug for. Det går der mange, lange timer med - når jeg endelig har nogle ledige lange timer.
Og så har jeg endelig fået set en film! Jeg har været inde og se en pressevisning på Det Andet Offer, som har premiere 10. april. Filmen handler om Alex, en dygtig men presset læge på neurologisk afdeling, der laver et fejlskøn, som får fatale konsekvenser. Udover at give et stressende og effektfuldt indblik i sundhedspersonalets hverdag og åbne for en debat om det, er det også bare en sindssygt god fortælling. Den er virkelig flot fortalt, skuespillerne er virkelig dygtige, og soundtracket fra Jenny Rosander (bedre kendt som lydmor) hjælper med at sørge for, man hele tiden sidder på grådens rand af empati-stress og afmagt.
Normalt ser jeg ikke så mange danske film, især ikke social realisme, så hvis det ikke havde været fordi, jeg skal skrive om filmen, havde jeg nok ikke set den. Men det er jeg virkelig glad for, at jeg gjorde. Og jeg synes også, du skulle tage at se den.
Tusind tak!
Til Ramt af Ingenting har jeg noteret denne bid: Alt der var dit, blev dit igen, og alt der var mit, blev mit.
Men generelt er jeg lidt dårlig til at bide mig fast i særlige bider, når jeg hører lydbøger. Som regel med lydbøger forsøger jeg at finde mere plot fremfor sprog og følelser, så det har nok også været lidt en undtagelse denne måned.
I forhold til de humoristiske bøger, føler jeg ofte, at dialogen virker lidt unaturlig og karaktererne karikerede. I tilfældet med denne kan det jo også være oplæserens præsentation, der ikke har været overbevisende, men jeg tror bare ikke, jeg bliver grebet af en karakter, der altid altid altid skal komme med en kæk bemærkning.
Jeg er fan af, at du flere steder både læser og ser noget, som du ellers ikke er fan af. Tak for det. Jeg bliver også nysgerrig på, om du måske har nogle små eksempler fra bøgerne, der har gjort indtryk (eller omvendt bekræftet dig i, at humoristiske bøger ikke er... humoristiske?) Tak ihvertfald for at dele - især fremtidsromanen blev jeg nysgerrig på. Den må jeg læse på et tidspunkt.